PP - Polypropylen
PP – Polypropylen, PP homopolymer, PP copolymer
Information om PP termoplast
Anvendelse: Ca. 25% af al termoplast udgøres af PP. Anvendes til fødevareemballage, folie og skåle til mikrobølgeovn, ”kofangere”, ”fibertex materialer”. Emballage til maling. Rørsystemer . Kar, beholdere og lignende, der er opsvejst af plader. PP er meget brugt inden for den kemiske industri. Ringbind, kufferter, dele til biler, indvendige dele til vaskemaskiner For at forhøje styrken anvendes kacherede PP-plader ofte forstærket med glasforstærket polyester – GUP som »lining« i beholdere. PP bruges i levnedsmiddelindustrien bl.a. , fordi det er bestandigt over for væsker og opløsningsmidler og de kemikalier, man normalt anvender i sådanne virksomheder. PP anvendes til beklædning, døre, beholdere, filtre, pumpedele og autoklaveplader. PP modificeret med EPDM benyttes til emner med store krav til slagstyrke.
Bukning: Velegnet til bukning over varmetråd / ifrarødt varmelegme ved mindre pladetykkelser. Plader kan også varmbukkes ved opvarmning med varmepistol el. lign. Pladen opvarmes, indtil den bliver blød, og bukkes derefter over en kant, et rør eller andet, der har den ønskede facon. Pladen fastholdes i denne position, indtil den er kølet af. Bukning med svejsebukkesværd ved større pladetykkelser. Koldformning af plader er mulig, hvis de efterfølgende holdes fast i facon. I modsat fald vil de med tiden rette sig ud. De indre spændinger giver normalt ingen problemer.
Egenskaber mekaniske: PP homopolymer – PP-H – er et materiale, der mister meget af stivheden med stigende temperatur. Det er dog stivere end PE-HD.
Kærvslagstyrken er mindre end PE. Slagfastmodificerede typer PPC (copolymer) eller PP/EPDM kan få særdeles høje kærvslagstyrker. Polypropylen har en god fleksibilitet, som kan udnyttes ved hængsler – tyndt materiale kan tåle bøjning frem og tilbage utallige gange.
PP har som PE tendens til koldfyldning ved moderate belastninger. Den tilladelige deformation er imidlertid stor (ca. 2,5%). Forstærkede typer har bedre målestabilitet.
Egenskaber elektriske: De elektriske egenskaber er stort set som PE’s; det er en god elektrisk isolator. Problemer med statisk elektricitet kan opstå.
Farver: Normalt er PP-H halvfabrikata farvet grå-beige.
Fysiologiske egenskaber: PP er lugt- og smagsneutralt, og det er hudvenligt. Det er egnet til anvendelse i fødevareindustrien.
Kan godkendes efter BGA (Tyskland) og FDA (USA).
Historie: Isotactic polypropylen blev opdaget i 1954 af den Italienske kemist Guilio Natta og hans assistent Paulo Chini, samarbejdene med den Italienske virksomhed Montecatini. Polypropylen blev beskrevet i årene op til 1956 af flere producenter, fx DuPont og Phillips. I 1957 starter Hercules (USA) produktion af flasker til pastureringsbrug. I 1961 var der allerede mindst 9 nordamerikanske producenter.
Indifikation brandprøve: Brænder med en klar, ikke sodende flamme, blå i bunden, gul i toppen, skyder en bølge af smeltet materiale foran flammen. Drypper, lugter som olie eller voks (ikke selvslukkende). . Antændelsestemperaturen ligger på 345°C. PP tilsat brandhæmmer benævnes PPs.
Handelsnavne: PPDWU, PPDWST
Kategori: Delkrystallinsk materiale med variabel stivhed og varierende klarhed.
Kemikalieresistens: PP er som PE meget modstandsdygtigt over for kemikalier. Vandige opløsninger af salte, syrer og baser (uorganiske) samt alkohol og enkelte olier tåles. Vaskelud over 100°C tåles også. Det er ikke bestandigt over for oxiderende væsker. Benzin og benzol og flere andre kulbrinter giver kvældning. Hvis de indeholder halogener, forstærkes angrebet.
Krystalliniteten er afgørende for kemikaliebestandigheden. Spændingskorrosion kan
opstå ved visse syreblandinger (chrom) og kobbersalteopløsninger (stabilisering mulig).
Kemisk opbygning: Som polyethylen, men med en CH3 gruppe i stedet for hvert 4. brintatom
Det meget almindeligt, at PP modificeres, copolymeres eller blandes med andre polymerer.
Levering: Plader rør stænger svejsetråd.
Limning: Vanskelig. På grund af den gode kemiske bestandighed og den høje overflademodstand (upolaritet) kan man ikke lime PP umiddelbart. Man må før limeprocessen foretage en forbehandling for at opnå en rimelig styrke i limsamlingen. Sammenføjning med lim benyttes sjældent på grund af den relativt ringe styrke og den besværlige forbehandling.
Miljø:Betragtes som en af de mest miljøvenlige plasttyper. Medfører ingen væsentlige belastninger for miljøet og medfører ved fuldstændig forbrænding kun emission af CO2 og vand.
Emner kan ikke reagere med stoffer i kroppen, dog bør man ikke indånde støv.
Polypropylen er kemisk stabilt op til temperaturer hvor plasten bliver nedbrudt. Kan smeltes og størkne mange gange uden at blive nedbrudt.
Ved svejsning og varmebukning , arbejdes med temperaturer langt under plastens nedbrydningstemperatur.
Optiske egenskaber: varierende klarhed. PPH er på grund af krystallitterne opal, uigennemsigtig, og synligt lys kan ikke passere.
Overfladebehandling: Vanskelig. Det er muligt at trykke og påføre farve efter en forudgående behandling
Polering: Vanskelig
Rengøring: Tåler de fleste rengøringsmidler.
Samling (mekanisk): Undgå gevindskæring og undersænkede skruer. Ved samling med andre materialer som feks. stål, vær opmærksom på at plasten har stor udvidelseskoefficient.
Sprøjtestøbning: Meget anvendt
Spåntagning: PP er som de fleste plastmaterialer ret nemt at bearbejde. Seje spåner kan give problemer. Værktøjet skal være meget skarpt. Stansning, lokning og klipning i tynde plader er mulig med tæt indstilling af knivene. Gevindskæring i materialet bør man undgå og i stedet benytte sig af genvindbøsninger af metal. Selvskærende skruer bør man også undgå.
Svejsning: Varmluftsvejsning 280-320oC.
Til ekstrudersvejsning benyttes massetemperatur 200-230°C og en lufttemperatur på 250-300°C
Til varmluftsvejsning findes svejsetråd i stænger eller på spole. Til ekstrudersvejsning er svejsetråd på spole.
Friktionssvejsning 100-300 m/min.
Stuksvejsetemperatur med varmespejl 210°C +/- 10°C
Muffe/dorn-svejsning 250-270°C .
Termiske Egenskaber: Bliver sprødt ved temperaturer under ca. -5°C. PP kan autoklaveres. PPH har et anvendelsesområde, som ligger ved højere temperaturer end PE-HD. Det bør normalt ikke anvendes under 0°C, fordi slagstyrken bliver for lille.
PP kan anvendes til ca. 110°C, hvis belastningen er moderat.
Krystallinsk smeltepunkt: ca. 165°C. Over dette kan man forme materialet termoelastisk. Tåler dampsterilisation og varmtvandsanvendelse.
UV- Stabilitet: Materialet er ikke UV-stabilt, men tykvæggede emner med indfarvning skades normalt kun i overfladen.
Varmformning (Termoformning):
Det er muligt at varmeforme plader, men det kræver en speciel teknik. Man kan benytte både negativ- og positivformning. Materialet skal ved varmformning opvarmes på begge sider til en temperatur på ca. 180°C. Ved en temperatur mellem 150-160°C er det muligt at præge eller presse en profilering i PP.
Vægtfylde: 0,91