ABS – Acrylonitril butadien styren

ABS – Acrylonitril butadien styren 

Anvendelse: ABS-plast anvendes til husholdningsapparater, legetøj, kabinetter til bl. a. køleskabe og frysebokse, kufferter, mobiltelefoner,  armaturer til vandforsyning,  rør og formstykker, apparathuse og skærme mm.  Plastik med forkromning.

Co-ekstruderede plader i ABS med toplag af acryl ( PMMA ) eller  PMMA /ABS / PMMA, kaldes for sanitetsacryl, og benyttes til termoformning af badekar og lignende.
 

Brand: Brænder dårligt men ikke er normalt ikke selvslukkende. Ved brand kan udvikles forskellige stoffer såsom styren, acrylonitril og andre organiske stoffer. Nogle  typer leveres brandhæmmende ifølge de krav, der stilles til selvslukkende materialer, til brug i f.eks. fly.

Elektriske egenskaber: Oplader kun lidt statisk elektricitet ved almindelig luftfugtighed. Overflader  støver derfor ikke så let til.

Farver:  ABS er en hvid plast, der kan indfarves i alle farver samt forkromes.

Fysiologiske egenskaber: Nogle typer kan  godkendes til langvarig kontakt med levnedsmidler efter BGA (Tyskland) og FDA (USA). Ved anvendelse i maskiner kan der fås retningslinjer fra de tyske og amerikanske myndigheder for det tilladelige indhold af diverse stoffer, hvorefter typer kan vælges.

Historie: Den første brug af acrylonitrile-butadiene-styrene (ABS) copolymer forekommer i 1948 ved fremstillingen af kufferter. Lego starter produktion af legoklodser af ABS i 1963. I 1966 bruges ABS for første gang som exteriør-overflader i helikoptere.

Indifikation brandprøve: Brænder med en sodende og orangegul flamme. Lugter som sødlig gummi. Er ikke selvslukkende. Kan dog være tilsat brandhæmmende stoffer.

Handelsnavne: Metzo® Plast PS, Cycolac®, Royalite®, Senosan®

Kategori: Amorft termoplast med meget varierende sammensætning af de tre komponenter.

Kemikalieresistens: Relativt god kemisk modstandsdygtighed afhængig af acrylonitrilindholdet. Angribes af mange organiske opløsningsmidler, men  er resistent overfor baser, vand, salte og nogle organiske opløsningsmidler.

 

Kemisk opbygning: Akrylonitril-butadien-styren polymere er baseret på tre monomere: acrylonitril 15-35 % (A),  butadien 5 -30 % (B)  og styren 40-60 % (S). Densitet: ca. 1,05 g/cm3.

Levering: Rør, fittings, plade, stænger, svejsetråd, filament til 3D printere.

Limning: ABS kan limes ved brug af opløsningsmidler, f.eks. gamma butyrolacton (GBL), methylenchlorid eller methylethylketone (MEK). Sammenklæbningen sker ved en svag opløsning af klæbefladerne, der efter en vis af-dampningstid, sammenpresses i ca. 10 minutter. Fugen bør ikke belastes i 2 døgn. Det kan være fordelagtigt at lave en mere tyktflydende limmasse ved at komme lidt plastmateriale i opløsningen.Ved limning af ABS på andre materialer kan anvendes en kontaktlim eller en to-komponentlim.

 

Mekaniske egenskaber: Kendetegnet ved gode mekaniske egenskaber. God stivhed og formstabilitet.  ABS har en meget stor slagstyrke, herunder kærv-slagstyrken (høj modstand mod spændingsrevnedannelse). De mest slagfaste typer vil være de mindst stive.

 

Optiske egenskaber:   ABS. er sædvanligvis ikke klar, grundet elastomerindholdet,  der findes klare typer til emballage.

Overfladebehandling: ABS plastik kan støbes med en flot overfladefinish. Kan påføres farver blandt andet. med rulle og malersprøjte eller tryk, herunder silketryk.  Afprøv emner, inden produktionsstart, mod angreb fra opløsningsmidler.  ABS plastic kan metalliseres.

 

Samling (mekanisk): kan samles med skruer, bolte, nitter, kramper, syning eller ved kliksamlinger. Kan have en anden varmeudvidelseskoefficient end det materiale, som det fastgøres til.

Sprøjtestøbning: Forarbejdningstemperatur ved sprøjtestøbning og ekstrudering ca. 220 til 240ºC.

 

Spåntagning: ABS er ikke sprødt og splintrer ikke ved spåntagende bearbejdning. Andvend skarpt værktøj. Kan  stanses, klippes og lokkes.

 

Svejsning: Varmespejl 200-220°C med styrke ca. 80%. Kan også svejses sammen med Akryl, PC og SAN.  –  Varmluftsvejsning 220-240°C, udmærket i nogle blandinger op til ca. 70 % styrke. –  Ultralydssvejsning. – Viberationssvejsning – Friktionssvejsning

Termiske Egenskaber: kan afhængigt af typen, bruges i temperaturområdet fra  -40°C til +80 til 95°C.

UV- Stabilitet: gulner under påvirkning af sollys. Bestandighed over for UV-lys  kan forbedres ved tilsætning af kønrøg (sort) eller ved anvendelse af UV-stabilisatorer og terpolymeren ASA.  De mekaniske egenskaber nedsættes ved påvirkning af UV-lys.

 

Varmformning (Termoformning): ABS plader er et af de mest anvendte materialer til termoformning og lignende varmformemetoder, da materialet lader sig forme til dybe træk og komplicerede former, samt at det har en kort opvarmningstid.

Vægtfylde: 1,05 – 1,10

preload spinner